Birkealle 3
9574 Bælum
Hyggelig og velpasset villa i Bælum!
På den lukkede villavej Birkeallé, centralt i Bælum by, har vi fornøjelsen af at kunne præsentere denne særdeles spændende og velbeliggende villa!
Villaen må betragtes som indflytningsklar, og den udbydes her til en ”skarp” pris, hvor ALLE kan være med – et helt ideelt hus til førstegangskøberen, det unge par, den lille familie – eller måske investoren, som søger en fornuftig udlejningsejendom med god forrentning?
Huset er bygget i 1959, og er så over årene løbende opgraderet og renoveret - nævnte renovering er udført nænsomt og flot, og man har samtidig formået at være tro mod husets stil og oprindelse! Resultatet er en både velpasset og hyggelig villa, der som nævnt fremstår indflytningsklar, og samtidig byder på charme, sjæl og gode nutidige løsninger!
Når man ankommer til matriklen, er der gode parkeringsmuligheder på den store grusbelagte forplads, mens selve villaen præsenterer sig med en flot hvidmalet facade og hvide vinduer, som står i den smukkeste kontrast til ejendommens sortmalede sokkel!
Indenfor rummer huset i alt 132 gode og velindrettede boligkvadratmeter, fordelt med 101 kvm. i stueplan og 31 kvm. på førstesalen. Fremhæves skal naturligvis husets absolutte ”hjerte” - et hyggeligt og flot lyst IKEA-køkken fra 2024 i åben forbindelse med dejligt alrum/god spisestue! Dette skønne rum vil helt naturligt blive omdrejningspunktet for familiens dagligdag! Huset byder i det hele taget på en god planløsning - bl.a. opholdsstue i vinkel og i åben forbindelse med køkken/alrum/spisestue, pænt badeværelse samt 3 gode og regulære værelser/soverum!
Ejendommen er skønt beliggende på en 1000 kvm. stor grund. En dejlig og familievenlig have, som virkelig indbyder til både leg, aktiviteter, hygge og afslapning! Haven er primært udlagt med græsplæne, suppleret med fine buske og træer, det hele pænt lukket og omkranset af hæk/hegn, så haven virker meget privat og uforstyrret! Desuden en stor flisebelagt terrasse, hvor haven og solen kan nydes lige fra tidlig morgen til sen aften!
Birkeallé har en fantastisk skøn placering, idet cykelstien mod Solbjerg, de åbne marker og den smukke Bælum Sønderskov praktisk talt ligger lige i baghaven! Tillige er der kun godt og vel 1000 meter til både børnehave, SFO, skole, dagligvareforretning og idrætsfaciliteter!
Villaen indeholder følgende:
STUEPLAN - Entré med klinkegulv, og fin plads til sko, overtøj mv. En fantastisk velkomst i huset, fordi rummet også byder på lofter til kip og synlige bjælker samt stor hems, som er etableret henover badeværelset. Pænt nyere badeværelse med bruseniché og gulvvarme. Fantastisk ”kerne” i huset med nyt IKEA-køkken (2024) i flotte kontrastfarver, dette i åben forbindelse med dejligt alrum/god spisestue. Dejlig opholdsstue i vinkel, denne samtidig i fin åben sammenhæng med køkken/alrum/spisestue. I stuens bageste del er der både trappe til førstesalen og til den lille kælder. Stort soveværelse med god skabsplads. Bred mellemgang til ældre udestue og videre til haven - i gangen er der pt. etableret kontor/computerplads!
FØRSTESAL - Repos/fordelingsgang. 2 gode og regulære værelser/soverum!
KÆLDER - 9 kvm., kun til opbevaring/opmagasinering.
Ejendommen omfatter også en carport, bygget foran den oprindelige garage, der nu anvendes som udhus/redskabsrum. Desuden et særskilt udhus i den bageste del af haven!
Huset er klassificeret med det udmærkede energimærke D, og opvarmes med fjernvarme!
Ejendommen er i forvejen separatkloakeret - ligesom der er indlagt fibernet!
VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE DENNE HYGGELIGE OG VELBELIGGENDE VILLA - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE - RING BLOT PÅ TLF. 60 61 37 11!!!...
Samtidig også lige lidt nyttig info om byen Bælum og lokalområdet:
Bælum er en meget velfungerende landsby, hvor man i modsætning til mange andre mindre byer har ALT lige ved hånden, ligesom der bor rigtig mange yngre mennesker i den aktive landsby. Bælum har en rigtig god og velfungerende købmandsforretning, som i 2016 er udvidet kraftigt, idet et nyt stort butikshus er opført - dette er i dén grad en væsentlig fremtidssikring af byen! Desuden er der i byen bl.a. benzintank, motionscenter, frisør, dagpleje, børnehave, SFO, skole, efterskole, plejehjem/ældrecenter og idrætshal samt et meget aktivt foreningsliv, som byder på bl.a. fodbold, håndhold, badminton, bordtennis, dart, billard, gymnastik, tabata, løb, tennis og padel. Tillige er der både Borgerforening, Øl-laug og en meget aktiv kulturforening - Kulturmøllen Bælum - som hen over året afholder en række arrangementer, primært i den smukke Bælum Skovpavillon, beliggende et stenkast fra den lige så idylliske Kildesø, og også en flot veludført nyere naturlegeplads!
Ydermere er Bælum omkranset af den smukkest tænkelige og alsidige natur - bakket terræn og masser af skov og stier, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture eller en tur på hesteryg!
Der er for nogle år siden etableret et egentligt klyngesamarbejde mellem landsbyerne i den østlige del af Rebild Kommune - Rebild Øst Klyngen!
Seneste tiltag i selve Bælum er, at der nu er etableret en friskole - Østhimmerlands Friskole - som netop har åbnet dørene til det nye skoleår her i august 2025! Tillige har idrætsforeningen i sommeren 2024 afsluttet etableringen af 2 helt nye padelbaner! Endnu et par synlige beviser på et område karakteriseret ved mange ”ildsjæle”, stor aktivitet, kæmpe engagement og et helt unikt sammenhold og fællesskab!
Bælum er i øvrigt centralt beliggende med ca. en halv times kørsel til både Aalborg, Hobro og Randers - fx kun 20 minutters kørsel til Aalborgs syd- og østlige erhvervs- og vidensområder, hvor man bl.a. også finder det nye såkaldte Super-Sygehus!
Kontakt os
-
Henrik Bundgaard
- Indehaver
- 60613711
- henrik@bundgaard-bolig.dk