Nygade 12

9574 Bælum

    BILLIG villa lige midt i Bælum by!

    I toppen af Nygade, helt centralt i Bælum by, har vi fornøjelsen af at kunne præsentere denne billige villa i 1½ plan!

    Huset har i en længere årrække fungeret som udlejningsejendom, men står nu tom og venter blot på sin nye ejer og ”lidt kærlighed”!

    Til en ”knivskarp” pris får du her en ejendom med masser muligheder - et virkelig spændende tilbud, hvor der er plads til at sætte sit eget præg både ude og inde!

    Ejendommen er opført i 1959, og er så ellers fornuftigt vedligeholdt og opgraderet over årene. Boligen rummer i alt 145 kvm. - fordelt med 88 kvm. i stueplan og 57 kvm. på førstesalen, med bl.a. rigtig god opholdsplads og 2 store værelser/soverum.

    En perfekt ejendom til familien, eller som fortsat udlejningsbolig?

    Ejendommen er beliggende på en dejlig grund på 1334 kvm., som dog også trænger til en opgradering - men her er virkelig rammerne for en fantastisk have med masser af plads, ro og privathed. Fundamentet er allerede lagt med stenbelagt indkørsel, græsplæne, bede, buske og træer, det hele harmonisk omkranset af hæk!

    Toppen af Nygade er højt beliggende, og fra huset/grunden er der en fin udsigt ud over byen, ligesom den skønne Bælum Sønderskov ligger ”lige i baghaven”! Tillige er der mindre end 900 meter til både børnehave, SFO, skole, dagligvareforretning og idrætsfaciliteter!

    Villaen indeholder følgende:
    STUEPLAN - Entré/forgang med klinkegulv og trappen til førstesalen. Lyst køkken af ældre dato. Stor stue med trægulv og masser af lysindfald samt rigelig plads til både spise- og opholdsafdeling. Pænt lyst gæstetoilet. Bryggers/baggang med lyst klinkegulv. Huset fremtræder lyst og venligt og med en særdeles god loftshøjde!
    FØRSTESAL - Repos/fordelingsgang. Lyst badeværelse med stor bruseniché. To dejlige store værelser/soverum.

    Ejendommen omfatter også en ældre carport og en tidligere garage, som nu er lukket og anvendes som opbevaringsrum. Yderligere 2 stk. skure/redskabsrum i haven samt et ældre drivhus.

    Huset er klassificeret med det udmærkede energimærke D, og opvarmes med fjernvarme!

    Ejendommen er i forvejen separatkloakeret - ligesom der er indlagt fibernet!

    VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE DENNE INTERESSANTE VILLA, PRÆGET AF MULIGHEDER FOR FREMTIDEN - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE - RING BLOT PÅ TLF. 60 61 37 11!!!...

    Samtidig også lige lidt nyttig info om byen Bælum og lokalområdet:

    Bælum er en meget velfungerende landsby, hvor man i modsætning til mange andre mindre byer har ALT lige ved hånden, ligesom der bor rigtig mange yngre mennesker i den aktive landsby. Bælum har en rigtig god og velfungerende købmandsforretning, som i 2016 er udvidet kraftigt, idet et nyt stort butikshus er opført - dette er i dén grad en væsentlig fremtidssikring af byen! Desuden er der i byen bl.a. benzintank, motionscenter, frisør, dagpleje, børnehave, SFO, skole, efterskole, plejehjem/ældrecenter og idrætshal samt et meget aktivt foreningsliv, som byder på bl.a. fodbold, håndhold, badminton, bordtennis, dart, billard, gymnastik, tabata, løb, tennis og padel. Tillige er der både Borgerforening, Øl-laug og en meget aktiv kulturforening - Kulturmøllen Bælum - som hen over året afholder en række arrangementer, primært i den smukke Bælum Skovpavillon, beliggende et stenkast fra den lige så idylliske Kildesø, og også en flot veludført nyere naturlegeplads!

    Ydermere er Bælum omkranset af den smukkest tænkelige og alsidige natur - bakket terræn og masser af skov og stier, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture eller en tur på hesteryg!

    Der er for nogle år siden etableret et egentligt klyngesamarbejde mellem landsbyerne i den østlige del af Rebild Kommune - Rebild Øst Klyngen!

    Seneste tiltag i selve Bælum er, at der nu er etableret en friskole - Østhimmerlands Friskole - som netop har åbnet dørene til det nye skoleår her i august 2025! Tillige har idrætsforeningen i sommeren 2024 afsluttet etableringen af 2 helt nye padelbaner! Endnu et par synlige beviser på et område karakteriseret ved mange ”ildsjæle”, stor aktivitet, kæmpe engagement og et helt unikt sammenhold og fællesskab!

    Bælum er i øvrigt centralt beliggende med ca. en halv times kørsel til både Aalborg, Hobro og Randers - fx kun 20 minutters kørsel til Aalborgs syd- og østlige erhvervs- og vidensområder, hvor man bl.a. også finder det nye såkaldte Super-Sygehus!

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger