Fjordbakken 7
Hadsund Syd, 9560 Hadsund
Dejlig familievilla til "skarp pris" på Hadsund Syd!
Her kan vi kort og godt tilbyde nogle spændende rammer for DIT fremtidige familieliv!
En stor familievilla med masser af muligheder - skøn kerne i huset med dejligt køkken i umiddelbar forbindelse med stor vinkelstue, hvorfra der er direkte udgang til skøn delvist overdækket terrasse! Mulighed for 4 værelser/soverum, det mindste af disse anvendes pt. som kontor! Tillige en fantastisk dejlig høj beliggenhed, hvor der fra stuen og altanen på førstesalen er et blændende kig udover hustagene og ned mod skønne Mariager Fjord!
Vi befinder os på Fjordbakken på smukke Hadsund Syd, og villaen byder på intet mindre end 175 velindrettede kvm. bolig i 1½ plan, fordelt med 99 kvm. i stueplan og 76 kvm. på førstesalen! Huset er opført i 1978, og præsenterer sig flot i en klassisk rød mursten, blandet med sten i en mørkere brænding, hvorved facaden får et fint ”lettere flammet” udtryk!
Villaen udbydes her til en særdeles "skarp pris", som åbner mulighed for, at køber også kan sætte sit eget præg på huset - fx vil nogen købere sikkert overveje en udskiftning af husets ældre badeværelse?
Ejendommen er dejligt og højt beliggende på en 893 kvm. stor grund, og med en skøn familievenlig have, som virkelig indbyder til både leg, aktiviteter, hygge og afslapning! Haven er primært udlagt med græsplæne, suppleret med højbede, og pænt lukket og omkranset af hæk! Stort stenbelagt areal mod øst, hvor fx familiens yngste kan boltre sig på forskellige køretøjer! Desuden skøn stenbelagt terrasse med udgang fra stuen, delvist overdækket af den dybe altan/svalegang på førstesalen - begge steder kan solen nydes lige indtil solnedgang! På altanen på førstesalen toppes oplevelsen samtidig af en formidabel udsigt!
Fjordbakken er et veletableret og attraktivt villakvarter på Hadsund Syd - et roligt lukket område, tæt på skov, natur, fjord og bl.a. legepladser, cykelsti og busforbindelser! Samtidig er der mindre end 5 minutter til centrum af Hadsund by!
Villaen indeholder følgende:
STUEPLAN - Bryggers/baggang med sort klinkegulv og god plads til sko og overtøj, ligesom vaskemaskine og tørretumbler er placeret her. Dejligt og rummeligt lyst køkken med trappe til førstesalen. Stor lys vinkelstue med masser af plads til både spise- og opholdsafdeling, herfra udgang til terrasse og have. Ældre badeværelse med bruseniché og gulvvarme. Stort soveværelse med god skabsplads og udgang direkte til østvendt terrasse.
FØRSTESAL – Repos/fordelingsgang. Stor lys stue med udgang til altan, fra både stuen og altanen er der et fantastisk fjordkig! Flot nyrenoveret toilet fra 2019. Stort soveværelse samt yderligere 2 værelser, der pt. anvendes som henholdsvis børneværelse og kontor.
Gennemgående et særdeles lyst og venligt og meget indbydende hus, overalt med lyse gulve, hvide vægge og hvide lofter!
Udenfor finder vi stor grusbelagt indkørsel med rigtig god parkeringsplads foran selve huset. Desuden fin carport med tilhørende værksted/redskabsrum, hvor der er god opbevaringsplads!
Huset er klassificeret med det glimrende energimærke C, og opvarmes med fjernvarme! Der er mulighed for tilslutning til fibernet!
Fra Fjordbakken er der som nævnt mindre end 5 minutter i bil til centrum af Hadsund by, og det tager ikke meget længere at bruge den fine cykelsti - her får man samtidig på turen over broen det fineste fjordkig ud mod enten Havnø eller mod Assens/Dania! I Hadsund finder vi en lang række indkøbsmuligheder indenfor både dagligvarer og specialbutikker. Desuden er Hadsund bare byen, hvor du har ALT andet lige ved hånden - bl.a. skole, skolefritidsordning, børnehaver, lægehuse, bibliotek/kulturcenter, et rigt foreningsliv, idrætsfaciliteter, havnemiljø, lystbådehavn, og samtidig er man helt tæt på både skov og skønne Mariager Fjord. Tillige overkommelig afstand til både Randers, Hobro og Aalborg - og dermed også både jernbanenet og motorvej!...
KORT SAGT EN SÆRDELES SPÆNDENDE OG VELBELIGGENDE FAMILIEVILLA, SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 60 61 37 11 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...
Kontakt os
-
Henrik Bundgaard
- Indehaver
- 60613711
- henrik@bundgaard-bolig.dk